Seværdigheder og aktiviteter i Phuket
Wat Chalong-templet – Phukets største og vigtigste buddhistiske tempel. Gribe chancen for at lære mere om buddhisme, beundre den detaljerede arkitektur og blive betaget af templets fredfyldte atmosfære.
Big Buddha – Denne imponerende 45 meter høje statue er et af Phukets vigtigste vartegn, hvilket gør den til et absolut must-see.
Patong Beach – Stranden er berømt for sit pulserende natteliv, men er også et skønt sted bare at slappe på den gyldne sandstrand med sine mange muligheder for at parasaile og surfe.
Bangla Road – Beliggende på Patong Beach og centrum for øens natteliv. Her finder du en lang række barer, natklubber, restauranter og masser af underholdning, såsom kabaretshows og streetperformers.
Aktiviteter på havet – Havet omkring øen tilbyder utallige muligheder for at dykke, surfe og fiske. Eller du kan læne dig tilbage på et krydstogt i den smukke Phang Nga Bay, spotte havskildpadder på Nai Yang Beach eller besøge Promthep Cape, som byder på smukke udsigter over havet specielt ved solnedgang.
Phuket Trickeye Museum – Oplev spændende, interaktiv 3D-kunst og tag kreative billeder med en baggrund af optiske illusioner. Underholdning, der med garanti vil få dig til at grine!
Khao Phra Thaeo Wildlife Sanctuary – Hvis du elsker natur, er den sidste uberørte regnskov i Phuket et oplagt valg. Majestætiske vandfald, fascinerende dyreliv og snoede vandrestier – den perfekte kombination til at skabe en mindeværdig naturoplevelse.
Phukets gamle bydel – Træd ind i Phukets historie og kulturliv ved at gå en tur i den gamle bydel. Udforsk gaderne med farverig kinesisk-portugisisk arkitektur, eller forkæl dine smagsløg med lokal street food.
Seværdigheder og aktiviteter i nærheden af Phuket
Phi Phi-øerne – Disse øer, der er berømte for deres tyrkisblå vand, hvide sandstrande og rige dyreliv i havet, er et absolut must. For en virkelig uforglemmelig oplevelse kan du snorkle og dykke eller tage på en bådtur for at udforske øerne og de omkringliggende huler.
Similanøerne – Disse øer er særligt kendt for deres biodiversitet under vandet. Det er et spektakulært sted at snorkle eller dykke for at beundre de mangfoldige koralrev. Måske vil du endda se djævlerokker eller hvalhajer – blide væsner, der er harmløse for mennesker!
Krabi – En fantastisk provins øst for Phuket. Her kan du nyde alt fra solrige strande og udsigten over Krabis berømte kalkstensklipper til spændende aktiviteter, såsom klatring og kajakroning i provinsens smukke natur.