Seværdigheder og aktiviteter i Stockholm
Gamla Stan – den gamle bydel, en velbevaret middelalderby med masser af shopping, souvenirs og restauranter.
Stockholms Kongeslot – Den officielle residens for Sveriges monark. Andre kendte slotte og bygninger er Drottningholm Slot, Kina-slottet og Rosendal Slot samt Stockholm Rådhus – en velkendt silhuet i Stockholms skyline.
Vasa-museet – hjemsted for det velbevarede krigsskib Vasa fra det 17. århundrede, der blev restaureret efter 333 år under vand. Museum for moderne kunst, Det historiske museum og Nobel-museet er også et besøg værd. Vi anbefaler, at musikelskere besøger det populære ABBA-museum.
Skansen – et frilandsmuseum beliggende på den centrale ø Djurgården, som også har en zoologisk have med dyr fra Norden.
Junibacken – et eventyrligt legested for børn baseret på Astrid Lindgrens verdensberømte børnebøger, hvor du kan besøge deres fantastiske eventyrverden.
Gröna Lund – en stor forlystelsespark fyldt med attraktioner og forlystelser.
Södermalm – et hyggeligt kvarter med en lokal og trendy atmosfære. Södermalm byder på masser af små butikker med vintage og svensk mode.
Udsigter over Stockholm – Du kan besøge Globen (en sfærisk arenabygning) og tage en gondoltur til toppen, hvorfra du har udsigt over byen. Med sine 155 meter er Kaknästornet Stockholms højeste bygning – den har også en "skybar".
Ting at se og lave i nærheden af Stokholm
Stockholms skærgård – kan opleves med båd. Tre færgeselskaber sejler til øhavet, og mange af bådene afgår fra det centrale Stockholm.
Sigtuna – Sveriges ældste by, der ligger blot 15 minutters kørsel fra Arlanda. Fra Stockholm kan du komme til Sigtuna ved først at tage et tog til Märsta og derefter en lokal bus fra Märsta til Sigtuna.
Uppsala – en universitetsby af historisk betydning, som kan byde på museer, en katedral og et slot. Der findes mange levn fra vikingetiden i dette område. Togturen fra Stockholm til Uppsala tager ca. 45 minutter og fra Stockholm Arlanda Lufthavn ca. 20 minutter.
Shopping i Stockholm
Stockholm har et bredt udvalg af butikker, uanset om du leder efter lokalt håndværk, designartikler, mad eller mode. Shoppingcentre og butikker ligger i byens centrum, mens der ligger mange større detailparker i byens udkant.
Drottninggatan – Stockholms største shoppinggade, hvor du kan finde stormagasiner og alle de store tøjforhandlere – alt til de unge og trendy. Omkring Norrmalm, Sergels torg og Kungsträdgården er der også masser af butikker, der tilbyder et bredt udvalg af tøj.
Hötorgshallen – en fantastisk markedshal, der tilbyder mad og delikatesser fra hele verden. Der er også mange restauranter, caféer og kaffebarer.
NK – Nordiska Kompaniet – et luksusstormagasin etableret i 1902, hvor du kan finde alt fra smykker til indretning.
Mall of Scandinavia – dette shoppingcenter i Solna Arenastaden er et af de største i Skandinavien med over 220 butikker.
Åhléns – dette traditionelle og alsidige stormagasin, som ligger i krydset mellem Drottninggatan og Hamngatan, er kendt for at sælge næsten alt, hvad man kan forestille sig.
Design House Stockholm – byder på moderne svensk design. Svenskt Tenn er kendt for sine svenske møbler.
Hvert år i februar er byen også vært for Stockholm Designuge og Stockholm Møbel- og Belysningsmesse med fokus på moderne skandinavisk design.
IKEA – en populær møbel- og indretningsgigant, der tilbyder et stort udvalg af møbler og andre produkter, der er klar til at blive samlet.
Svensk mad og drikke i Stockholm
Det svenske køkken er inspireret af madkulturer fra hele verden, og i Stockholm finder du restauranter, der passer til enhver smag. Traditionel svensk hverdagsmad med lokale ingredienser – såkaldt husmanskost – kan findes side om side med moderne fusionskøkkener. Din næste lækre madoplevelse er lige om hjørnet!
Köttbullar – hakket kød, rasp, hakket løg og æg rullet til små kugler
Smörgåstårta – en sandwichkage, der kan laves med forskellige ingredienser
Smörgåsbord – en traditionel svensk buffet med både varme og kolde retter serveret med brød og smør
Potatis (kartofler) – ofte kogte og almindelige som tilbehør
Knäckebröd – knækbrød er oftest fremstillet af rugmel og serveres til morgenmad eller som tilbehør
Falukorv – en klassisk, svensk pølse fremstillet af en blanding af hakket, røget svinekød og oksekød sædvanligvis serveret med pasta
Lingonsylt – tyttebærmarmelade sædvanligvis serveret til kødretter, især frikadeller (Köttbullar)
Inlagd sill – marineret sild, serveret med kogte kartofler og æg eller som del af smörgåsbord
Stegt strömming – stegt sild sædvanligvis serveret med kartoffelmos
Prinsesstårta ("Prinsessekage") – en dessertkage med vaniljecreme og hindbærmarmelade med grøn marcipan udenom
Snaps – et lille glas akvavit, vodka eller bitter likør som regel indtaget under et måltid
Lingonsaft – tyttebærsaft, en anderledes drik til frokost eller middagsmaden
Kaffe – svenskerne elsker deres kaffe, og de drikker meget af den! Kaffe tilbydes altid som en fika, som er kaffe eller te mellem måltiderne, ofte serveret sammen med noget sødt
Transport i Stockholm
Metro (Tunnelbana) og bus – nem og hurtig transport.
Taxi – taxaer med taxameter har altid gule nummerplader. Priserne kan variere meget, fordi de ikke er reguleret.
Hop-on Hop-off bus – for bekvem sightseeing, køb et dagskort til Strömma hop-on hop-off busser, der kører rundt til de populære seværdigheder i byen.