Reserver
Check-in
Administrer reservation

CHONGQING SEVÆRDIGHEDER

Chaotianmen havn – ligger på spidsen af halvøen, hvor floderne Yangtze og Jialing mødes. Havnen og det store torv er et godt sted at begynde din rundtur i Chongqing.

Yangtze River Cruise – Det er absolut anbefalelsesværdigt, at du oplever det dramatiske flodlandskab. De populære bådture giver gæster mulighed for at nyde Yangtze flodens smukke ravine landskab og se de Tre Kløfters omgivelser.

Eling Park – Den ældste private have i Chongqing er bygget højt oppe mellem de to floder, og er kendt for den fantastiske udsigt over byen, som den tilbyder.

Folkets Befrielses Monument – er et kendt monument fremført i træ og placeret i hjertet af Yuzhong distriktets kommercielle center.

Southern Hot Springs Park – bad i varme kilder både indendørs og udendørs. Et smukt sted at slappe af.

Ciqikou gamle bydel - en gammel bydel med historiske huse og gader. Køb smuk porcelæn og tag en pause i et af de mange hyggelige tehuse.

Chongqing Tiandi - et unikt nyt bycentrum og et vigtigt hotspot for forretning og underholdning i Yuzhong-distriktet.

Hongyadong - en rekonstruktion af det gamle Chongqing. Denne kæmpe bygning er bygget op ad bjergsiden og byder på mange butikker og restauranter.

Find flere ting, du kan lave

AKTIVITETER I CHONGQING OG NÆRHEDEN

Fengdu Spøgelsesby – beliggende 2 timer længere nede ad floden fra Chongqing. Denne attraktion er kendt for dens livlige figurer og statuer, såvel som dens fascinerende arkitektur inspireret af underverdenen indenfor trosretningerne Konfucianisme, Taoisme og Buddhisme.

Dazu Rock Carvings – en del af UNESCOs Verdensarv og rummer desuden buddhistiske, konfuscianske og taoistiske skulpturer og udskæringer daterende tilbage fra det 7. århundrede. Stedet ligger 60 minutter vest for Chongqing.

Fairy Mountain - nås med bus fra Chongqing. Fairy Mountain National Forest Park ligger ca. 1.900 m over havets overflade og tilbyder en betagende udsigt over bjerge og sletter.

Jinfo Mountain - også kendt som det gyldne bjerg. Den højeste tinde på Dalou-bjergene er en gigantisk karst-formation med enestående plante- og dyreliv, herunder truede abearter. Ca. to timers kørsel sydøst fra Chongqing.

Black Mountain Valley - lidt længere mod syd ligger Black Mountain Valley, hvor man kan vandre 13 kilometer ad veje, smalle stier og vindebroer og nyde den smukke udsigt over floden, vandfald, skove og bjerge.

Chengdu - kun en time fra Chongqing med højhastighedstog. Chengdu byder på god mad, livligt natteliv og masser af seværdigheder, herunder Giant Panda Breeding Research Base.

SHOPPING I CHONGQING

Chongqing tilbyder utallige og varierede shoppingmuligheder. Byen har shoppingområder fyldt med butikker og gallerier, hvor du kan finde alt fra designertøj til lokalt håndværk. Turister bør tjekke de attraktive Shu og Chuan broderier eller det komplicerede Shu brokade, der bliver produceret her, ud. Tesorterne af høj kvalitet, der kommer fra byens kvarterer, er også berømte.

JiefangBei – Den bedste shoppinggade i hjertet af byen rummer mange gallerier, stormagasiner og eksklusive butikker. Andre interessant shoppingområder er Shapingba, Jangbei og Nanping, som også tilbyder det bedste sted at nyde byens funklende farver ved aftenstid.

Guanyinqiao – det bedste shoppingområde i den nordlige del af Chongqing.

Chaotianmen Market – det største marked i byen. Især god indenfor ekvipering, men her kan også købet en masse andre varer.

Nan Bin Road – et blomstermarked, hvor besøgende kan købe håndværk og te.

MAD OG DRIKKE I CHONGQING

Chongqing er associeret med dens meget krydret, chilifyldte, olierede mad med masser af Szechuan peber. Der findes også alternativer til folk med mere sensitive præferencer.

Hot Pot – en af byens kulinariske specialiteter. Bøf, lam og svin kogt i en krydret sky.

Jiangtuan Fisk – Byens placering ved siden af de to floder betyder, at der er masser af fisk og skaldyr på menuen. Dampede eller ovnbagte Jiangtuan fisk er en meget almindelig ret.

Kou Shui ji – kogt kylling i chilisauce er en velkendt kold ret.

Xiao Mian – en populær ret med krydret rød-olie sauce, nudler og grøntsager, spises ofte til morgenmad.

Mapo Tofu - tofu, hakket oksekød eller svinekød, Szechuan-peber, fermenteret bønnepasta og masser af chili-olie. Det siges, at en gammel kone i Chengdu oprindeligt opfundet retten for over hundrede år siden, og det har været en favorit i hele landet lige siden.

Kung Pao-kylling - en interessant blanding af sødt, salt, surt og stærkt. Den traditionelle ret laves normalt af kylling, chili, jordnødder, ingefær og krydderier.

Te – Chongqing er også kendt for kvalitetste. Blandt de mest kendte er Chongqing Tuo Tea, Yinping Silver Needle Tea and Xinong Fur Tip Tea.

Øl - et bredt udvalg af lokale ølsorter.

TRANSPORT I CHONGQING

Metrolinje i Chongqing - du kan nå næsten alle destinationer i Chongqing med den hurtige, nemme og billige metro. I øjeblikket er der fire metrolinjer i drift, og nye strækninger er ved at blive bygget, så det bliver endnu lettere at komme rundt i byen.

Taxa i Chongqing - de gule taxaer er lette at se og priserne er relativt billige. Det er en god ide at skrive din destination og aftalt pris ned, før du sætter dig i taxaen for at undgå misforståelser.

Uber - den populære service er også tilgængelig i Chongqing.

Jiangbei International Lufthavn til Byen

35 minutter i taxa

KINESISKE ORD OG UDTRYK

Ja
Shì
Nej
Búshì
Hej
Ni hao
Farvel
Zàijiàn
Tak
Xièxiè ni
Taler du engelsk?
Ni huì shuo Yingyu ma?

FAKTA OM CHONGQING

Valuta – Yuan (¥)

Elektricitet – 220-240 volts, 50Hz

Medbring Pengesedler – ikke alle hæveautomater accepterer udenlandske betalingskort. Du kan veksle penge på dit hotel.

Drikkepenge – Officielt gives der ikke drikkepenge i Kina, men det er blevet mere og mere almindeligt at give.

Tidszone – + 8 timer GMT (-1 time under sommertid i lande der benytter sommer/vinter tid).

Prutte om prisen - er helt almindeligt på markeder og i gadeboder men ikke i indkøbscentre.

Gaver – små gaver er altid værdsat, hvis/når man besøger folk.

VEJRET I CHONGQING

Gennemsnitlig temperatur (°C)

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
8°C 10°C 14°C 19°C 23°C 25°C 29°C 29°C 24°C 19°C 14°C 10°C

Nedbør (mm)

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
17 mm 21 mm 38 mm 97 mm 146 mm 182 mm 142 mm 120 mm 148 mm 109 mm 49 mm 21 mm