Fly til Beijing og Beijing rejseguide | Finnair

Fly til
Beijing

Din rejse starter her

Returrejsens pris per voksen fra

Rejseguide - Beijing

Hovedstaden i Folkerepublikken Kina er en af de mest besøgte byer i verden. Denne moderne by med et stort netværk af veje og høje skyskrabere tilbyder en komplet kontrast til den kejserlige bydel med traditionelle bygninger og gamle templer med smukke ornamenter.

Den Forbudte By – rummer det kejserlige palads. Tag på en guidet tur og bliv guidet gennem det kinesiske imperiums historie. En af verdens største pladser, Tiananmen Square er også beliggende nær Den Forbudte By, såvel som Shichahai Lakes, hvor du kan leje en robåd og nyde de smukke omgivelser.

Himlens tempel – Er bygget til ceremonier, der hylder himlen og himlens søn, kejseren.

Nationalstadion (The “Bird’s Nest”) – Her kan man beundre konstruktionen, som blev bygget til De Olympiske Sommerlege i 2008.

Hutongs (Traditionelle smalle gader) – tag en tur i en rickshaw gennem de smalle gader i Shichahai og se den gamle side af Kina.

Den Kinesiske Mur – tag en endagstur og oplev fornemmelsen af at gå på en del af et af verdens gamle vidundere. Ca. 1 time 45 minutter med taxa fra Tian An Men Square.

Ming Dynastiets Gravkamre – 60 minutter fra Beijing. En gigantiske kirkegård, hvor 13 kejsere fra Ming Dynastiet er begravet.

Chengde – by med et gammelt kejserpalads, hvor gæsterne kan nyde ægte kinesisk og tibetansk arkitektur. 4 timer fra Beijing.

Beijing har en bred vifte af shopping muligheder. Tøj er i særdeleshed billigt. Der er også mange butikker, der forhandler lokalt håndværk. Vær opmærksom på, at antikviteter, som er mærket "ægte", sjældent er det.

Nanluoguxiang li Dongcheng distriktet rummer næsten en kilometer af mode- og designbutikker, såvel som andre shopping alternativer, der alle giver en ægte "hutong" (en smal gade i et traditionelt beboer områder i en kinesisk by) følelse. Xidan og Wangfujing er andre shoppingcentre, der er et besøg værd. Begge tilbyder butikker med tøj, accessories, elektronik og meget mere såvel som high-class shopping og luksus restauranter.

Xiushui (silke gaden) er et shoppingcenter med butikker, hvor du finder varer, der ikke er ægte, men derimod billige.

Hongqiao (Pearl) Market – perler og andre smukke smykker er de primære salgsvarer her, men andre varer som tøj, legetøj og elektronik kan også købes. Loppemarkedet Panjiayuan Flea Market tilbyder kunst og antikviteter plus alle andre former for shopping, du drømmer om.

Electronic – i Zhongguancun findes et ton af el-artikler og gadgets, som dog kan svinge i kvalitet.

Når det kommer til det kinesiske køkken, kan besøgende i Beijing finde næsten alt på tilbud og maden indeholder en mangfoldighed af smage, teksturer og farver. Det er almindeligt i Beijing af spise snacks solgt fra boder. Så gør hvad kinesere gør: tag på en aftengåtur og smag en smule af alt du kommer forbi. Til dem, der er modige nok til at prøve noget nyt; prøv en friturestegt skorpion eller et grillet tusindben?

Beijing stegt and (Beijing kaoya) – små stykker sprødt and dyppet i hoisin sauce og som regel i en pandekage.

Mongolian/Beijing Hot Pot – en simpel fondue med kød eller fisk og skaldyr, kål og nudler.

Beijing Zhajiangmian – gris, nudler og grøntsager serveret med zhajiang, en saltet fermenteret sojabønne pasta.

Forårsruller (chūn juǎn) – findes i alle former og variationer med forskelligt fyld.

Jiaozi – dumplinger fyldt med svin, kål og scrambled eggs, der bliver stegt med et smukt sprødt skind, som resultat.

Chao Ge Da – en form for stegt pastasnack.

Chao Gan – en snack af lynstegt lever kogt med indmad, hvidløg, sojasauce, og stivelse.

Guang Chang – en svinepølsesnack, der dampes, slices og steges.

Te bliver ofte serveret til din mad, men du kan selvfølgelig bestille vand, sodavand, øl og vin.

Subway – hurtig, pålidelig og billig.

Taxa – Det er nemt og billigt at køre i taxa i Beijing. Skriv din destination og kontroller, at taxametret kører. Pas på private taxaer.

Valuta – yuan (¥)

Elektricitet – 220 volts

Medbring kontanter – kun nogle CMB-pengeautomater i Beijing accepterer udenlandske kort. Det er bedst at medbringe kontanter. Du kan veksle penge på hotellet.

Drikkepenge – Officielt gives der ikke drikkepenge i Kina, men det er blevet mere og mere almindeligt at give.

Tidszone – + 8 timer GMT (-1 time under sommertid i lande der benytter sommer/vinter tid).

Undgå private taxaer – Det er nemt at blive snydt.

Forhandling om priser – det er i orden at prutte om prisen på markeder som f.eks. Hong Qiao, Xiu Shui, Pan Jia Yuan og Zhong Guan Cun, men ikke i indkøbscentre, f.eks. Lufthansa Center og San Li Tun, hvor det opfattes som upassende at forhandle om prisen.

Beijing Capital International Airport (PEK)

Lufthavnen ligger 31 km nordøst for Beijing.

  • Finnair-afgange: Terminal 3, område C
  • Check-in åbner 3 timer før afgang
  • Check-in lukker 1 time før afgang

Beijing Daxing International Airport (PKX)

Lufthavnen ligger 46 km syd for centrum af Beijing og 65 km fra den nærliggende Beijing Capital International Airport.  

Daixing lufthavnen har en god forbindelse til byen. Med en operativ metrolinje, tager den 40 km lange tur fra byens sydlige Third Ring Road-station til lufthavnen kun 19 minutter.

  • Check-in åbner 3 timer før afgang
  • Check-in lukker 1 time før afgang


Find flere fly og destinationer

Navigerede til side: Beijing