Vi vil gerne gøre det nemt for dig at rejse – også hvis du har specialbagage med. Der er mange ting, der er gode at vide før din rejse. Vi håber, at du kommer godt i gang med den hurtige tjekliste nedenfor.
GODT AT VIDE, INDEN DU REJSER
- Du kan tage specialbagage med på vores fly enten som en del af din almindelige bagage eller mod betaling af et ekstra gebyr, afhængigt af din bagage, det antal tasker, du har med, og størrelsen på din specialbagage.
- Din tilladte bagagemængde er trykt på din billet, f.eks. 1 PC betyder én taske. Du kan også tjekke det via Administrer reservation eller Finnair-appen.
- Specialbagage er sædvanligvis noget større eller tungere end almindelig bagage. En standardtaske vejer højst 23 kg (Economy Class) og 32 kg (Business Class), og dens udvendige mål (længde + bredde + højde) må ikke være mere end 158 cm.
- Hvis dit sportsudstyr er pakket, så det passer til de ovenfor beskrevne vægt- og størrelsesbegrænsninger, anses det for at være et stykke standardbagage. Desuden kan de fleste musikinstrumenter medbringes som del af den almindelige tilladte bagagemængde. Du finder detaljerede oplysninger om at medbringe disse genstande nedenfor.
- Du kan bestille transport af specialbagage på forhånd ved at udfylde specialbagageformularen eller kontakte Finnairs kundeservice via chat eller telefon. Dette sikrer en problemfri start på rejsen.
- Vi beder dig om at give os besked om visse større stykker specialbagage på forhånd for at sikre, at der er plads til din specialbagage i flyets lastrum, og at alt er så nemt som muligt for dig i lufthavnen. Du finder flere oplysninger om disse genstande nedenfor.
- Bemærk, at instruktionerne vedrørende specialbagage varierer fra flyselskab til flyselskab. Hvis din rejse omfatter fly, der varetages af andre flyselskaber, er det en god idé at tjekke deres bagageregler.