Underholdning og arbejde om bord
Aviser og magasiner
På vores europæiske afgange tilbyder vi et udvalg af finske og udenlandske aviser og magasiner til alle Business Class-passagerer. På længere europæiske afgange med både Economy og Business Class, kan Economy Class-passagerer købe en kopi af Ilta-Sanomat eller International Herald Tribune for 3 euro. På interkontinentale afgange er aviser gratis for både Economy Class- og Business Class-passagerer. Du finder også dit personlige eksemplar af vores flymagasin, Blue Wings, i sædelommen – magasinet indeholder artikler på engelsk og udgives ti gange om året.
Personligt underholdningssystem
Alle sæder på vore Airbus A330-300- og Airbus A340-300-fly er udstyret med et underholdningssystem og en videoskærm til personlig brug. Det er både tilgængeligt på Economy Class og Business Class.
På størstedelen af disse fly omfatter dette personlige underholdningssystem en satellittelefon, 34 film, 16 spil, 100 tv-shows, 24 musikkanaler, 60 albummer – du kan endda lave dine egne afspilningslister – og et strømstik. Dette kan du bruge til at oplade din bærbare computer eller din egen musikafspiller med – kræver ikke adapter.
Du kan lytte til musik, film og tv-shows med hovedtelefoner - på ruteflyafgange er hovedtelefonerne gratis, mens der på pakkerejser (AY1000-serien) er et underholdningsgebyr, som inkluderer leje af hovedtelefoner (på Boeing 757-fly, €5 pr. person inkl. hjemrejse, på Airbus A330- og 340-fly, €8 pr. person pr. afgang).
De film, vi viser om bord, henvender sig til en bred målgruppe. Udvalget ændres hver måned. Vi viser også film fra det land, du flyver til, samt korte programmer og tv-serier.
Arbejde og kommunikation
Sæderne i vores Airbus A340-300-fly og de fleste af vores Airbus A330-300-fly er udstyret med en telefon og et strømstik, der ikke kræver adapter. Vores rummelige Business Class-sæder er perfekte til afslapning eller arbejde, med masser af benplads og et bord, der passer perfekt til din bærbare computer.
På disse fly kan du bruge satellittelefonen i dit sæde til at sende SMS-beskeder og korte e-mails til netværk på jorden, eller ringe gratis til andre passagerer på det samme fly. Svar sendt fra jorden kan modtages i flyet. Hver besked koster USD 2.
Airshow-rutekortsystemet
Vores Airbus- og Boeing-fly er udstyret med et Airshow-system, der viser flyruten på et kort. På forskellige tidspunkter under flyrejsen giver systemet også andre oplysninger såsom rejsens varighed, forventet ankomsttid, temperaturen uden for og højden. Når du lander i Helsinki lufthavn, vil systemet også give dig besked om, hvilke gates tilslutningsfly afgår fra.
Underholdning for børn
På alle vores interkontinentale rutefly og pakkerejser uddeler vi legetøj og andet underholdningsmateriale til børn ved flyrejsens start. Alle disse ting er sikre for børn, af høj kvalitet og egnede til brug om bord på flyet. Det underholdningsmateriale, som dit barn vil få, varierer afhængigt af flyrejsens varighed og barnets alder.
Vi sørger for, at alle film, der vises på vores pakkerejseflyvninger er egnede for familier og børn. Vores filmudvalg ændres tre gange om året. Vi viser også tegnefilm for børn.
