Rejsedokumenter og forhåndsoplysninger krævet af Canada

Kvinde, der booker en Finnair-billet online

Canada Border Services Agency har en lovsikret ret til at modtage visse oplysninger om passagerer, der har reservationer på Finnair-fly til, fra og via Canada. Myndighederne bruger passageroplysningerne til udarbejdelse af risikoanalyser for at identificere og standse potentielle terrorister og forebygge andre trusler mod den offentlige sikkerhed. Passagererne informeres herom, når de foretager deres reservationer.

Børn under 18 år

Betjentene fra Canadian Border Services Agency holder øje med savnede børn og stiller muligvis uddybende spørgsmål om det barn/ de børn, som rejser sammen med dig. Hvis du har forældremyndighed over barnet, eller hvis du deler forældremyndigheden, skal du medbringe kopier af de relevante juridiske dokumenter – vedrørende eksempelvis forældremyndighed – på din rejse. Hvis du ikke er den forælder, der har forældremyndigheden, eller du ikke er barnets forælder eller juridiske værge, bør du medbringe en samtykkeerklæring om eller godkendelse af, at du har barnet i din varetægt ved indrejse til Canada. En sådan erklæring vil også lette indrejsen for en forælder, der rejser alene med barnet, eller for et barn, der rejser alene. Samtykkeerklæringen skal indeholde telefonnumre til forælderen eller den juridiske værge. Uden et sådant samtykke kan immigrationsmyndighederne nægte barnet indrejse i landet.

Det påkrævede officielle dokument