Allergier og særlige ernæringsbehov

Kvinde, der booker en Finnair-billet online

Hvis du har særlige ernæringsbehov af helbredsmæssige eller religiøse årsager kan du bestille et særligt måltid om bord.

Vi kan ikke garantere, at de måltider, vi serverer på vores afgange, ikke indeholder ingredienser, som kan fremkalde allergiske reaktioner, eller at kabinen ikke indeholder spor af disse allergener. Finnair er klar over, at nogle passagerer kan være allergiske over for nødder eller andre ingredienser. Vi serverer dog nøddeprodukter, og der kan være spor af uspecificerede nøddeingredienser i måltider og snacks. Vi har ingen bestemmelser om, at maden skal være uden nødder. Derudover kan andre kunder medbringe nødder om bord. Vi kan derfor ikke garantere et miljø uden nødder på en afgang, der beflyves af Finnair. Når du planlægger din rejse, anbefaler vi, at du vurderer omfanget af eventuelle allergier eller andre helbredsproblemer for at sikre, at flyrejse er det rigtige valg for dig, hvad allergiske reaktioner angår.

Takket være den effektive airconditioning om bord på flyet er risikoen for at komme i kontakt med animalske allergener yderst lille. Hvis du imidlertid er allergisk over for dyr, bedes du oplyse os om dette, når du reserverer dine billetter, så vi kan sørge for, at der efterfølgende ikke foretages nogen katte- eller hundereservationer til den pågældende afgang. Hvis der allerede er en katte- eller hundereservation på din planlagte afgang, vil vi give dig besked og om nødvendigt hjælpe dig med at finde en anden afgang.