Shopping

I Finnairs tax-free-butik, som ligger over for gate 28, finder du ikke blot parfumevarer, kosmetik, vin og spiritus og tobaksvarer, men også et bredt udvalg af konfekture, smykker, solbriller, gaveartikler, tøj og tasker i forskellige verdensberømte kvalitetsmærker.
Du kan kun købe tax-free vin og spiritus og tobaksvarer i forbindelse med rejser uden for EU. Og selvom du rejser inden for EU, vil du opleve, at vores priser er op til 25 % lavere end det almindelige prisniveau i Finland.
Hver måned tilbyder vi et nyt udvalg af tilbudsvarer til ekstra lave priser. Vi har endvidere et bredt udvalg af medlemstilbud og -fordele til vores Finnair Plus-medlemmer.
Finnair Tax-Free Shop Finnair Shops forudbestillingsservice
Transport af væsker på tilslutningsfly
Flydende tax-free-varer
Det er med enkelte undtagelser tilladt at medbringe flydende tax-free-varer i kabinen, forudsat at du har købt dem på rejsedagen. Du skal altid fremvise de varer, du har købt, samt kvitteringen i sikkerhedskontrollen. Denne bestemmelse gælder også i Island, Norge og Schweiz.
Rejser inden for EU
Nogle lufthavne inden for EU har tax-free-butikker, som ligger i airside-området før sikkerhedskontrollen, og som passagerer skal fremvise deres flybillet for at få adgang til. Eventuelle flydende varer, som du køber i disse butikker, skal indpakkes i en forseglet plastikpose, og kvitteringen skal anbringes i plastikposen, så det er muligt at læse den.
Du skal fremvise den forseglede, uåbnede pose samt kvitteringen i sikkerhedskontrollen. Nogle butikker leverer muligvis varerne til dig efter sikkerhedskontrollen.
Rejser til EU fra lande uden for EU
Hvis du ikke har en videre forbindelse med et tilslutningsfly inden for EU, kan du frit købe flydende tax-free-varer i afrejselandet eller om bord på flyet. Hvis du har en videre forbindelse med et tilslutningsfly inden for EU, skal du passere sikkerhedskontrollen. Det er i dette tilfælde kun tilladt at medbringe flydende produkter i et antal, der kan være i en 1-liters plastikpose som håndbagage i kabinen. Rumindholdet i de enkelte væskebeholdere må ikke overstige 100 ml.
Det betyder, at hvis du køber flydende varer i tax-free-butikker uden for EU, skal de nedpakkes i den indcheckede bagage, som fragtes i flyets lastrum. Hvis du flyver med et luftfartselskab uden for EU, kan du ikke købe flydende tax-free-varer om bord på flyet.
Hvis du flyver med et luftfartselskab inden for EU, kan du købe flydende tax-free-varer om bord på flyet. De købte varer forsegles i en plastikpose på flyet. Når du går gennem sikkerhedskontrollen til tilslutningsflyet, skal du fremvise den uåbnede pose sammen med kvitteringen.
På tilslutningsfly inden for EU kan du medbringe flydende tax-free-varer, som er indpakket på tilsvarende måde, hvis du har købt dem i de internationale lufthavne i USA eller Canada, i Singapore eller Kuala Lumpur eller i de kroatiske lufthavne i Dubrovnik, Pula, Rijeka, Split, Zagreb eller Zadar.
Tilslutningsfly uden for EU
Mange lande uden for EU kræver også, at flydende tax-free-varer forsegles i overensstemmelse med anbefalingerne fra International Civil Aviation Organization.
Hvis du rejser uden for EU, og du har tilslutningsfly, skal du sørge for, at dine flydende tax-free-varer forsegles i en plastikpose sammen med kvitteringen i lufthavnen.
På returrejsen skal du være opmærksom på, at mange lande uden for EU har de samme regulativer for flydende produkter som EU: Produktet skal være i en beholder på højst 100 ml, og alle beholdere skal kunne være i en gennemsigtig 1-liters plastikpose.
