Lounges

Lounge-tjenester på Finnairs ruteflydestinationer
Finnair Plus Platinum-, Gold- og Silver-medlemmer samt passagerer på Business Class med Finnair AY-flyselskabskoden på deres billet kan benytte loungefaciliteterne i Helsinki lufthavn og på alle internationale Finnair-ruteflydestinationer. Finnair Plus Platinum-, Gold- og Silver-medlemmer har også adgang til loungefaciliteterne på alle Finnairs oneclass-destinationer, hvor afgangene er uden en separat Business Class.
En gyldig flybillet eller et boardingkort og Finnair Plus-medlemskortet skal fremvises ved indgangen til loungen. For visse lounges kræves der en særlig invitation, hvis det er særskilt angivet. Invitationer fås ved check-in-skrankerne.
Finnair Plus Platinum- og Gold-medlemmer kan tage en gæst eller pårørende, som rejser på et oneworld-fly, med ind i loungen, hvis der er plads. Børn under 18 år må kun komme ind i loungen under ledsagelse af en voksen, som er berettiget til at benytte loungen. Finnair Plus Silver-medlemmer må tage børn under 18 år, der rejser med Finnair Plus-medlemmet, med i loungen. Hvis en kunde indløser en kupon, der giver adgang til Finnair Lounge eller Lounge 2 i Helsinki lufthavn, skal kunden også indløse en kupon for den ledsagende gæst, undtagen for børn på under to år.
Loungerne er steder, hvor du kan slappe af og arbejde i fred og ro. De tilgængelige serviceydelser inkluderer: aviser og tidsskrifter, drikkevarer og snacks samt stikkontakter til elektriske apparater og kommunikationsforbindelser.
Finnair-buffet
Finnair Business Class-passagerer, Finnair Plus Platinum- og Gold-medlemmer samt oneworld Emerald- og Sapphire-medlemmer (uanset rejseklasse) kan nyde en let, gratis buffet før afrejse fra Helsinki med de sene aftenafgange til Hong Kong og Singapore (AY069 og AY081). Buffeten serveres i Finnair Lounge i ikke-Schengen-området fra kl. 21. Om bord på flyet serveres et lettere og hurtigere måltid for at sikre, at passagererne har mere tid til at hvile sig under flyrejsen. Finnair Buffet er også tilgængelig for andre Finnair Lounge-kunder mod et gebyr på 10 euro.
oneworld-lounges
Finnair Plus-medlemmer har adgang til mere end 550 oneworld-lounges af høj standard over hele verden. Billetten skal være udstedt med en oneworld-flyselskabskode, og afgangen skal beflyves af et oneworld-flyselskab. Ved udrejse på en oneworld-afgang modtager du yderligere oplysninger om loungefaciliteterne fra check-in-personalet. En gyldig flybillet eller et boardingkort og Finnair Plus-medlemskortet skal fremvises ved indgangen til loungen.
Uanset rejseklasse er Finnair Plus Platinum- og oneworld Emerald-medlemmer velkomne i First Class-, Business Class- og Frequent Flyer-lounges, når de rejser på internationale oneworld-afgange samme dag. Der kan tages én gæst eller pårørende, som rejser på en oneworld-afgang, med i loungen, hvis der er plads.
Uanset rejseklasse er Finnair Plus Gold- og oneworld Sapphire-medlemmer velkomne til at benytte Business Class- og Frequent Flyer-lounges, når de rejser på internationale oneworld-afgange samme dag. Der kan tages én gæst eller pårørende, som rejser på en oneworld-afgang, med i loungen, hvis der er plads.
Business Class-passagerer er velkomne til at benytte Business Class-lounges, når de rejser på internationale oneworld-afgange samme dag.
First Class-passagerer er velkomne til at benytte First Class- og Business Class-lounges, når de rejser på internationale oneworld-afgange samme dag.
Diners Club-lounges
Finnair Plus Diners Club-kortholdere har adgang til mere end 400 Diners Club-lounges over hele verden. Finnair Plus Diners Club-kortet, et gyldigt pas og et boardingkort eller en flybillet skal fremvises ved indgangen til loungen. Adgangen er en personlig fordel.
