Stockholm

Byens placering ved havet og de rige sightseeingmuligheder gør Stockholm til en af Skandinaviens mest tiltalende storbyer. Lad dig betage af de maleriske smalle middelaldergader i Gamla Stan, og nyd et stykke friskbagt roulade på en af de mange cafeer. Det bedste sted til at beundre den smukke havudsigt finder du på toppen af Mosebacke. Katarina-elevatoren, som har været i drift i mere end 70 år, tager dig nemt hele vejen til toppen.
Den grønne ø Djurgården har masser af tilbud til hele familien fra det smukt restaurerede Vasa-skib, friluftsmuseet og Skansen-zoo til museet Junibacken, hvor du kan opleve den verden, der er kendt fra Astrid Lindgrens børnebøger. Hvis du er interesseret i moderne kunst, er udstillingerne på Moderna Museet på øen Skeppsholmen stedet for dig. De udsøgte butikker og fine barer i Östermalm er et absolut must for enhver med hang til luksus. For besøgende med mere bohemeagtig smag er teatrene, de etniske restauranter, små butikker og loppemarkederne absolut et besøg værd.
Min rejse
Oplysninger om lufthavn
Stockholm-Arlanda lufthavn
Lufthavnen ligger 41 km nord for Stockholm
- Finnair-afgange: terminal 5, terminal 2 fra og med 9. april 2013.
- Check-in åbner 2 timer før afgang.
- CHECK-IN LUKKER 45 minutter før afgang.
Check-in til afgange fra Stockholm-Arlanda kan også ske ved check-in-automaten i afgangshallen for Arlanda Express-toget på hovedbanegården i Stockholm og ved busstationen Cityterminalen i Stockholm.
Se terminaloversigt for lufthavnen
Stockholm-Bromma lufthavn
Lufthavnen ligger 10 km nordvest for Stockholm
- Finnair-afgange: hovedterminal
- Check-in åbner 2 timer før afgang.
- CHECK-IN LUKKER 30 minutter før afgang.
Afgange drevet af Flybe




